Hosting Center Beskrivelse

hosting centerHOSTINGCENTER

Four dimensions HostingCenter er placeret på en lokation, der har den højeste specifikation af HostingCentrer i Europa. Her sikrer vi kunden det højeste mulige niveau, hvad angår fysisk og logisk sikkerhed, sikkerhed for strøm, køling, adgang mv.

Afhængig af størrelse og omfang af løsninger, placeres servere, switche, SAN og anden infrastruktur i enten dedikerede racks eller i shared racks.

STRØM

Vores HostingCenter er forsynet via DONG, som stiller et adskilt strømnet til rådighed.
Det betyder således, at der altid er tilgængelig strøm.
Vi har et redundant UPS anlæg, der øjeblikkeligt træder i kraft ved nedbrud.
UPS anlægget sikrer oppetid indtil 4 stk. 1550 KVA dieselgeneratorer kan fortsætte den videre drift.
Generatorerne kan uden forsyning sikre oppetid i op til 7 dage fra et strømnedbrud, væsentligt længere ved 24 timers dieselforsyning.
Generatorerne test-startes skiftevis hver anden uge, og der sendes således også spænding ud på DONG’s net for at teste evnen til at levere en konstant spænding og ikke blot evnen til at starte op.
Der er ligeledes et dedikeret jordanlæg installeret på stedet.

KØL

Alle rackskabe køles via hævede perforerede gulve.
Køleanlægget sørger for at kølig filtreret luft ”skubbes” op gennem rackskabet nedefra.
Alle områder og rackskabe har en temperatur på mellem 19o og 25o C og en luftfugtighed på mellem 40-60 %.
I særligt krævende tilfælde kan der etableres vandkøling til højt bestykkede rackskabe.

BRAND

  1. Early warning
    Der er på stedet opsat et VESDA system til tidlig varsling af potentielle brande.
    Systemet fungerer ved at luft fra lokaliteterne cirkuleres forbi en laser, der måler partikler i luften og reagerer på selv meget små mængder røgpartikler.
    Dette afstedkommer, at der kan varsles endnu før, der kan ses eller lugtes noget.
  2. Fire Point
    Der er ligeledes opsat optiske og ioniserende røgalarmer i både loft og under det hævede gulv i lokalerne.
    Disse holder konstant øje med de lokaler, hvor udstyret fysisk er placeret, og afgiver alarm audiovisuelt.
  3. Fire Extinguishing
    Det område, der benyttes til placering af udstyr, er opført i brandhæmmende materiale og lever op til F60 certificering.
    Stedet er beskyttet af Inergen, der er koblet til de ovenstående brandmeldeanlæg.
    Ved alarmering via 2 eller flere meldeanlæg udløses Energen i det pågældende rum.
    Samtidig sendes alarmen videre til brandmyndighederne.

ADGANG

Vores lokation er beskyttet af hegn rundt om området.
Adgang til området tildeles manuelt af autoriseret sikkerhedspersonale.
Fysisk adgang sker via personligt adgangskort med sikkerheds brik og PIN.
Til kortet knyttes brugerens iris-scan.
For at tilgå selve hosting området, skal brugeren igennem en ”mantrap”, hvor kort og iris-scan skal matche, før den videre færd kan påbegyndes.
Området er videoovervåget, og al aktivitet logges.
Adgang til faciliteterne håndteres centralt via log.

SIKRING

Vi har sikrede gulve og dobbelte mure uden vinduer og de tekniske rum er fysisk adskilte.
Alle internationale retningslinjer for personsikkerhed er fulgt og bliver løbende evalueret af både intern og ekstern ekspertise.